Foredrag
Mit møde med den kurdiske befolkning i Irak
Else Knudsen. Tidligere underviser ved VUC.
Forfatter til bogen. Det tabte Syrien.
I efteråret 2019 udkommer bogen: Kurderne i Irak.
I marts måned 2019 opholdt jeg mig tre uger i Kurdistan (Irak). Jeg fik mange kontakter og kom tæt på den lokale befolkning.
Jeg mødte den katolske præst Jacques Mourad, som havde siddet fem måneder i fangenskab hos IS. Det var senere lykkedes ham at flygte.
Jeg var sammen med en ældre dame, stærkt troende muslim, som erklærede mig sin kærlighed.
Jeg besøgte byen Halabja, hvor Saddam Hussein i 1988 dræbte 5.000 indbyggere på 30 minutter med giftgas.
Foredraget vil blive ledsaget af farvefotos ved brug af Power Point.
Varighed 2 x 45 min.
I første del fortæller jeg om, hvordan den menige kurder lever.
I anden del fortæller jeg om styret og om kurdernes forhold til resten af Irak. Og her vil der blive mulighed for at stille spørgsmål.
Else Knudsen.
Thunøgade 49
Aarhus C
Hjemmeside: www.elseknudsen.dk
Mail: else@iname.com
Tlf. 20 28 58 35
Pris for foredraget er 1650 kr.
Foredraget er også annonceret i FOF´s foredragskatalog.




