Bog - "Det tabte Syrien"
Bogen ”Det tabte Syrien” er udkommer i januar 2017.
Bogen er udgivet af forlaget Ådalen, og er til salg hos landets boghandlere.
I året 2002 rejste jeg sammen med min nu afdøde mand ca. 2 mdr. i Syrien. Vi rejste som back-packers og med et ønske om at lære den menige syrer at kende. Vi blev meget venlig modtaget og traf mange spændende mennesker. Vi skrev dagbog, og det er ud fra disse dagbogsoptegnelser, at jeg har skrevet bogen ”Det tabte Syrien”. Bogen er skrevet for at fortælle danskerne noget om den syriske befolkning, som vi mødte den i øjenhøjde.
Bogen indeholder også interview, 2016, med en syrisk familie, en syrisk mand og en syrisk kvinde, som alle er kommet hertil som flygtninge. De har fortalt om deres situation i Syrien inden de flygtede, hvordan de kom fra Syrien til Danmark, og hvordan de oplever hverdagen i Danmark
Tilbagemelding om bogen:
Ole Bergholz: "En rigtig spændende bog, hvor det er nemt at få de indre billeder på, når bogen læses."
